Firmafest i Roskilde – hold årets fest hos Comwell

En fest i Roskilde med fjordudsigt og stemning
Hos Comwell Roskilde skaber vi rammerne for uforglemmelige firmafester – uanset om I drømmer om en elegant middag med udsigt over fjorden eller en stor fest med dansegulv og DJ.
Vores smukke hotel emmer af en hjemlig og hyggelig atmosfære i afstemte jordfarver, understreget af rustikke træborde i fællesområder - og lyse, venlige og indbydende festlokaler. Alt sammen indrettet smagfuldt med danske designklassikere fra blandt andet danske HAY.

Vi skaber den røde tråd – fra møde til firmafest
Flere af vores gæster starter dagen med et fagligt program og lader herefter arrangementet udvikle sig til en festlig aften med middag, bar og underholdning. Vi tilbyder fleksible løsninger, hvor alt foregår på én lokation – med mulighed for teambuilding, aktiviteter og overnatning. Med en komplet løsning slipper I for transport og praktisk koordinering, og kan i stedet fokusere på nærvær og fællesskab.
Kontakt os, når I har fundet datoen, så hjælper vi med resten. Vi tager jer i hånden gennem hele planlægningen – og gør det nemt at afholde en firmafest, der passer præcis til jeres behov. I er selvfølgelig velkomne til at komme forbi og se stedet, men vi klarer også gerne alt via telefon og mail.
Vi pynter op til jeres fest som I ønsker det
Runde borde, langborde, levende lys og hvide duge – vi sørger for den rette stemning. Vores service i mørkt stentøj matcher den nordiske, rolige stil, og sammen med vores eventpartnere gør vi jeres vision til virkelighed.
Vi har tidligere forvandlet vores lokaler til både skovlandskaber og awards-shows – og vi elsker at tænke kreativt sammen med jer. Uanset om I drømmer om temafest, loungeområde, dansegulv eller prisuddelinger, står vi klar med sparring og erfaring.
En komplet firmafestpakke
Vil I gøre det nemt? Vælg vores færdige firmafest-pakke, hvor mad, drikke og festlokale er samlet i én pris. Perfekt til jer, der ønsker tryg planlægning – og en uforglemmelig aften.
7 timer i eget festlokale
Køkkenchefens 3 retters festmenu eller udvalgte buffet
Kaffe/te efter middagen
Drikkevarer inklusiv i alle 7 timer
Sodavand, øl og Comwells udvalgte økologiske vine
Kun 899 kr. per person
Tilbuddet gælder ved min. 60 personer
Der kan efter maden tilkøbes 3 slags cocktailbowler ad libitum i 2 timer til kr. 179,- pr. person.
Foruden vores lækre mad og dejlige lokaler har vi gode kontakter til DJ’s, bands, jukeboksudlejning samt leverandører af temafester og oppyntning.
Hvorfor køre hjem, når I kan overnatte?
Afslut festen med overnatning, så I sammen kan nyde vores store morgenmadsbuffet.
Standard dobbeltværelse
475 kr. per person
Standard enkeltværelse
800 kr. per person
Prisen for overnatning er gældende ved overnatninger fredag eller lørdag. Tilbuddet gælder kun for virksomheder.
Få liv i festen med teambuilding og aktiviteter
Med det magiske fjordland lige udenfor døren er det oplagt at kombinere firmafesten med aktiviteter i naturen – for eksempel mountainbike, segways, kano- og kajaksejlads eller vandpolo.
Men mulighederne stopper ikke ved fjorden: vi tilbyder alt fra ølsmagning med lokale bryghuse til stomp-workshops, skøre tjenere, rap-battles, foredrag og madværksteder. Vi samarbejder med erfarne event- og teambuilding-udbydere, der skræddersyr aktiviteter, der matcher formålet med jeres firmafest i Roskilde.
Læs mere om teambuilding hos Comwell eller bliv inspireret i vores guide med 10 ideer til teambuilding aktiviteter.
Maden der samler og forkæler
Mad og drikke er en central del af enhver god firmafest. Vores køkken sammensætter menuer baseret på sæsonens råvarer – med både plantebaserede retter og klassiske favoritter.
Vores dygtige køkkenchef brænder så meget for mad, at han har fået tatoveret grøntsager på sin højre overarm! Han har hovedet fuld af ideer og inspiration fra fyrtårne som Noma, AOC og Falsled Kro. Han elsker at sammensætte lækre menuer, og I vælger selv om det skal være en 3-retters middag, buffet eller noget helt tredje.
Vi tilbyder også natmad, barløsninger og cocktails – og skaber en sammenhængende oplevelse hele aftenen.

Overnatning og morgenmad – mere nærvær
Lad bilen stå og afslut festen med en god nats søvn. Comwell Roskilde tilbyder komfortable værelser med udsigt over fjorden og næste morgen en stor morgenbuffet med lokale specialiteter, tilberedt med samme omhu og smag som aftenens middag. Her er det stadig vores kokke, der sætter scenen – bare med friskbagt brød, friskbrygget kaffe og andre morgenmads favoritter.
Når både fest, overnatning og forplejning er samlet ét sted,får I ro, sammenhæng og mere tid til kollegial hygge.
Selskabspakker
Mulighederne er mange - og når vi kombinerer vores festerfaring med jeres ønsker, finder vi frem til det bedste resultat. Udover vores firmafest-pakke tilbyder vi også andre selskabspakker, som I kan lade jer inspirere af.
Vilkår
Alle vores festpakker er inklusiv eget festlokale, lys, duge, servietter og menukort til bordene. Alle priser er inkl. moms og gældende til og med 31/12-2023 med forbehold for evt. ændringer samt generelle prisstigninger på mad og drikkevarer.
Derudover gælder følgende vilkår:
Gælder kun for fester under kr. 200.000 kr.
Med køb af ”Afbestillingssikringen” kan festen annulleres eller reduceres omkostningsfrit frem til 72 timer før festens start – uanset årsag. Sikringen skal bestilles og betales samtidig med booking af festen.
Præmien kan ikke refunderes – uanset hvornår festen annulleres eller reduceres. Afbestillingssikringen koster 6% af den samlede bookings pris.
75% af det bekræftede beløb betales senest 1 måned før afholdelse. Det resterende beløb betales ved modtagelse af faktura efter afholdelse af festen.
Husk venligst at påføre navn samt reservationsnummer ved indbetaling af beløbene.
Vi dækker bordene pænt med hvide stofduge, hvide lys og hvide servietter, ønskes andre farver, er I velkomne til selv at medbringe dette.
Vi sætter gerne bordkort på samt mindre bordpynt, hvilket skal aftales med selskabskoordinatoren på planlægningsmødet. I er altid mere end velkomne til selv at stå for ekstra oppyntning.
Lokalet er til rådighed 1 time før feststart. Confetti, glimmer, ris og lignende er ikke tilladt og rengørings - gebyr vil blive pålagt efter festen, hvis dette forekommer. Der er ikke mulighed for oppyntning fra vores lofter.
Generelle annulleringsbetingelser
At holde en fest betyder meget. Også økonomisk. I Comwell giver vi dig fuld tryghed i hele processen, og du kan allerede nu orientere dig i vores betingelser, så du føler dig sikker fra start til slut. Det gælder f.eks. spørgsmål om annulleringsbetingelser, betaling og behov for at nedjustere antal gæster.