Sustainable Brand Index Award

Comwell hædres med europæisk bæredygtighedspris for 4. år i træk

Flere initiativer bærer frugt

I dag uddeles Sustainable Brand Index Award og ifølge danske forbrugere, er Comwell den mest bæredygtige hotelkæde herhjemme.

Comwells ambitiøse arbejde med den grønne omstilling hædres nu for 4. år i træk med prisen Sustainable Brand Index Award™, der er Europas største uafhængige brandundersøgelse med fokus på bæredygtighed.

Det er det hollandske analysebureau, SB Insight, der på 10. år har lavet en omfattende analyse af, hvordan bæredygtighed påvirker branding, kommunikation og forretningsudvikling. Med hjælp fra 69.850 forbrugere i 8 europæiske lande måler og analyserer undersøgelsen over 1508 brands i 35 brancher. I Danmark har 9.500 forbrugere vurderet 233 brands inden for 23 brancher.

Sustainable Brand Index måler opfattelsen af den enkelte virksomheds bæredygtighedsindsats, og er i høj grad baseret på forbrugernes kendskab og viden. Sammenfattende måler undersøgelsen, hvor meget eller hvor lidt forbrugerne ved om den enkelte virksomheds bæredygtighedsansvar, samt hvordan de værdsætter det.

”På trods af to hårde år med nedlukninger og mange restriktioner, så glæder det mig, at danske forbrugere oplever, at vi fortsat er Danmarks mest bæredygtige hotelkæde, og at vores arbejde med den grønne omstilling betyder noget. Vi mærker tydeligt, at vores gæster er blevet langt mere bevidste om grønne valg, også når det gælder møder og overnatninger. I dag arbejder vi aktivt med FN´s verdensmål og UN Global Compact, og ambitionerne for det arbejde er stadig de samme, som da vi begyndte vores grønne omstilling i 2015,” siger Comwells HR og Sustainability direktør, Mai-Britt Jensen.

Sidste år gennemførte Comwell bæredygtighedsuddannelse af samtlige medarbejdere og intensiverede samtidig kampen mod madspild, hvilket blandt andet resulterede i udgivelsen af kogebogen ’Mad-Ild’, der indeholder en lang række opskrifter, der tager udgangspunkt i bedre råvareudnyttelse. Og i sommeren 2021 tilsluttede Comwell sig ligeledes UN Global Compact.

I flot selskab
Comwell kommer igen i år i flot selskab med nogle af de største brands i forbindelse med prisuddelingen. Hvor blandt andre Lego, Siemens, Tesla, IKEA og SAS er vindere i deres respektive kategori. Samlet set kommer Comwell i år ind på en 39. plads ud af de 233 brands, der er medtaget i analysen, og årets Top-5 udgøres i år af Rema1000, Lego, Thise Mejeri, Coop og Aarstiderne.

Grundlaget for rangordningen i Sustainable Brand Index™ er forankret i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Evalueringen sker på et overordnet niveau med verdensmålene som grundlag. Undersøgelsen ser også på forbrugernes opfattelse af, hvad bæredygtighed er og betyder for dem, samt deres forventninger og krav til virksomhedernes arbejde med bæredygtighed. Desuden er undersøgelsen baseret på specifikke spørgsmål og fokusområder, der er relevante for den enkelte branche.

Ambitiøse initiativer i 2022
For at fastholde den positive udvikling i realiseringen af et grønnere miljøaftryk fortsætter Comwell i 2022 sit arbejdet med madspild, reduktion af energiforbrug samt bæredygtig indretning og renovering. Alle hotelkædens køkkener har genoptaget arbejdet med madspildsmålinger, der bl.a. skal bruges i arbejdet med at fastsætte måltal for arbejdet med madspild og til at benchmarke med andre hotelkæder. Desuden arbejdes der med affaldssortering og genanvendelse i alle led af driften. Til at understøtte arbejdet med bæredygtighed fortsætter Comwell med at uddanne sine medarbejdere. Man er bl.a. ved at udvikle en ny Food Coordinator-uddannelse for medarbejderne i køkkenet i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere med opstart dette forår.

Green Chef

Comwell Hotels tilslutter sig Diversitetspagten­

Comwell Hotels har tilsluttet sig Diversitetspagten som et led i virksomhedens strategiske arbejde med at skabe en endnu mere inkluderende og mangfoldig arbejdsplads. Med denne tilslutning forpligter vi os til at fremme diversitet og inklusion på tværs af hele koncernen og dermed understøtte en kultur, hvor medarbejdertrivsel er i højsædet.
Comwell-medarbejder hyldes af Sydbank Fonden

Comwell-medarbejder hyldes af Sydbank Fonden­

Vores dygtige kollegaer, Kasper Wedel, har modtaget et af Sydbank Fondens lærlingelegater på 15.000 kr. I alt uddeles 70 lærlingelegater i 2024, som skal være med til at fremme, at flere dygtige unge vælger en erhvervsuddannelse. Det ønske har vi også i Comwell og er superstolte over, at en af vores tidligere elever har modtaget et af legaterne.

Comwell Kellers Park har fået egen vinpark

Den danskejede hotelkæde Comwells spa- og konferencehotel, Comwell Kellers Park, som ligger smukt placeret nær Vejle Fjord, er blevet beriget med egen vinpark. Vinstokkene er sat i jorden, og nu skal de have lov at vokse og udvikle sig. Stokkenes rod er en amerikansk Bionova med en podning af Solaris, Regent, Souvignier Gris og Muscaris. Første høst af druer forventes næste år.