Comwell og SMILfonden skaber unikke oplevelser for alvorligt syge børn

Unikke oplevelser i trygge omgivelser

Comwell Hotels spiller en aktiv rolle i de lokalsamfund, koncernen er en del af. Fokus er især på opbakning til uddannelse og udvikling af mennesker. Derfor har Comwell Hotels blandt andet et tæt samarbejde med en række folkeskoler rundt omkring i det danske land for at give eleverne et tæt indblik i, hvad det vil sige at være en aktiv del af en arbejdsplads. Men også på landsplan, arbejder Comwell for at gøre en forskel for andre.  

Siden 2017 har Comwell samarbejdet med SMILfonden for at give familier med alvorligt og kronisk syge børn og unge et lille pusterum fra en ellers presset hverdag. 

Comwell og SMILfonden forsøger sammen at skabe rammerne for, at udsatte familier får en vigtig pause fra sygdom med forkælelse og fællesskab med ligesindede. Mange af disse familier har aldrig haft mulighed for at tage på ferie, fordi besøg på hospitalet og sygdom fylder i deres hverdag.   

Vi kan kun skabe de unikke oplevelser, vi gør, takket være vores samarbejde med Comwell. Når Comwell stiller deres værelser og faciliteter til rådighed, gør det alverden til forskel for de familier, vi hjælper i SMILfonden. Vores arrangementer kan ske i trygge omgivelser, og forældrene behøver ikke at tænke på madlavning eller oprydning, som kan være en udfordring i en hverdag med sygdom. Pludselig er der både tid til afslapning, nærværende samtaler, sjov og forkælelse,” fortæller Jonas Giersing, CEO i foreningen SMILfonden. 

Særlige oplevelse uden begrænsninger  

Når Comwell danner rammen for SMILfondens aktiviteter som SMILcamps for børn og unge samt ophold for forældrene, er ambitionen at give de involverede børnefamilier en helt særlig oplevelse. Her skal alvorligt og kronisk syge børn ikke opleve de begrænsninger, de eller kender. De skal kunne lege og have det sjovt med ligesindede samtidig med, at forældrene kan sænke skuldrene.  

”Samarbejdet med Comwell muliggør den stemning og glæde, som vi sætter en stor ære i at skabe for børnefamilier, der lever med livslange sygdomme. Fra forårscamps til julefester på Comwell-hotellerne. Året rundt lykkes vi med at give dem et velfortjent pusterum sammen,” lyder det fra Jonas Giersing.   

Christoffer Bredvig

Comwell sendte store dele af medarbejderne på uddannelse i årets første halvår

482 – så mange gange blev en uddannelse gennemført af Comwells medarbejdere i første halvår af 2024 via Comwell College. Det svarer til, at cirka halvdelen af hotelkædens fastansatte medarbejdere har gennemført en uddannelse. Herunder blandt andre elev-, ledelses- og ESG-relaterede uddannelser. Det store fokus på udvikling og uddannelse af medarbejdere er et led i Comwells bestræbelser på at skabe branchens mest attraktive arbejdsplads.
Christoffer Bredvig

Med i køkkenet på Comwell Copenhagen Portside: ”Mine råvarerester er mine kollegers guld – og vice versa”

Kreative tanker og en fælles forståelse for at alle må arbejde hen mod det samme mål, er nogle af de vigtigste ingredienser i Comwells kontinuerlige arbejde med at mindske madspild i køkkener-ne på Comwells hoteller og venues rundt omkring i landet. Og det er ingen undtagelse på kædens populære byhotel Comwell Copenhagen Portside. Her spiller de rette arbejdsgange og stærke samarbejdsevner en afgørende rolle i madspildskampen – også når der opstår udfordringer i for-bindelse med specifikke arbejdsgange, gæsters behov og lovgivninger.

Årsresultat: Comwell Hotels satte omsætningsrekord i 2023

Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels har i dag offentliggjort ESG-rapportering og årsresultat for 2023. Med en omsætning på 1.290,6 mio. kr. kan kæden skrive det ind i historien som den højeste nogensinde. Som del af årsrapporten udgiver Comwell også rapport på 2023’s ESG-mål og -aktiviteter, som afspejler et stort fokus på rejsen mod en mere bæredygtig hoteldrift på tværs af alle hoteller.