Comwell videregiver driften af svenske Varbergs Kusthotell

Comwell videregiver driften af svenske Varbergs Kusthotell

I knap 30 år har Comwell Hotels drevet Varbergs Kusthotell i Sverige. Ved kontraktens udløb i indeværende år overlader Comwell driften til ny operatør.

Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels har været repræsenteret i den svenske kystby Varberg siden 1996, men overdrager nu driften af hotelejendommen til nye hænder med udgangen af 2024.

”Vi har været utrolig glade for at drive hotel og spa i Varberg. Hotellet ligger i fantastiske omgivelser lige ud til den klippebeklædte kyst, og det er selvfølgelig altid med vemod, når sådan et kapitel slutter. Men af strategiske årsager ønsker vi nu at overlade driften til anden side,” fortæller Peter Schelde, koncernchef i Comwell Hotels, som også sender en tak til medarbejderne:

”Vi vil gerne takke vores medarbejdere for en fantastisk arbejdsindsats gennem små 30 år på hotellet og samtidig ønske både samarbejdspartnere og medarbejdere al held og lykke fremover.”

Forventer uændret hoteldrift

I øjeblikket afsøger hotelbygningens administrator, Ejendomsinvest, markedet for ny hoteloperatør.

”Først og fremmest ønsker vi at takke Comwell for mange års godt og udbytterigt samarbejde. Lige nu er vi i markedet efter den rette operatør, der kan overtage driften fra Comwell. Vi forudser en nem og ukompliceret overdragelse, og at hoteldriften fortsætter uændret efter operatørskiftet,” lyder det fra Allan Jacobsen, administrerende direktør i Ejendomsinvest.

Comwell forventer, at hotellets nye driftoperatør overtager alle eksisterende bookinger på overnatninger, møder og konferencer til efter den 1. jan 2025.

 

For yderligere information, kontakt:

Signe Kamper Kankelborg

PR- & Kommunikationschef
Comwell Hotels
+45 23328577 / skk@comwell.com

 


Om Comwell Hotels

Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark og ét i Sverige samt ODEON i Odense og Centralværkstedet og Smedien i Aarhus. I mere end 50 år har Comwell drevet møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.

Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens trænede MeetingDesignere. Comwell servicerer også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events og råder over knap 3.000 værelser samt 350 møde- og konferencelokaler.

Comwell Hvide Hus Aalborg bliver en del af Wyndham Hotels & Resorts

Comwell Hotels udvider samarbejdet med det internationale hotelbrand Wyndham Hotels & Resorts. Fra den 1. august 2025 bliver Comwell Hvide Hus Aalborg en del af Wyndham-brandet ’Dolce by Wyndham’.
CAA_Exterior

Comwell skærper sit strategiske ESG-fundament

Comwell har i dag offentliggjort hotelkædens ESG-rapport for 2024, som markerer et vigtigt skridt i Comwells ESG-fundamentet og tydeliggør fokusområder i en tid med stigende krav til ansvarlighed og transparens i hele markedet.
CKS_fotoshoot 2023

Comwell Hotels sætter endnu en omsætningsrekord og styrker ESG-strategien

Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels offentliggjorde i dag kædens årsresultat for 2024. Comwell går frem på både top- og bundlinje med en omsætning på 1.322,4 mio. kr. mod 1.290,6 mio. kr. i 2023 og et årsresultat før skat på 47,3 mio. kr. mod 34,2 mio. kr. i 2023. Kæden har desuden styrket sit bæredygtighedsfundament og ser lyst på fremtiden, der blandt andet inkluderer flere nye hotelprojekter.