Fyldte chokolader – nem og lækker opskrift
Fyldte chokolader med ganache
Comwell Aarhus' egen kokkeelev, Pernille, giver dig her opskriften på fyldte chokolade. Fyld en krukke med de lækre chokolader og bind et pænt bånd om krukken. Så har du en sød og fristende gave.
Opskriften giver ca. 30 stk. fyldte chokolader.
Redskaber:
Chokoladeform
Dejskraber
Sprøjtepose
Kasserolle
Ganachefyld:
2 dl fløde
130 g chokolade
En knivspids salt
Chokoladeskal:
50 g chokolade
Fremgangsmåde:
Ganachefyld:
Kog fløden op og hæld over de 130 g chokolade og salt. Rør sammen til en homogen masse og stil på køl i ca. 3-4 timer.
Chokoladeskal:
Hak 50 g chokolade helt fint. Varm lidt mere end halvdelen af chokoladen op i en skål over vandbad til 48-50° C (brug et termometer). Kom den anden halvdel i en stor skål. Kom 2/3 af den smeltede, varme chokolade op i skålen til den usmeltede chokolade og lad de to ”smelte” naturligt sammen. Den resterende 1/3 skal bruges til sidst i opskriften.
Fyld din chokoladeform med den tempererede chokoladeblanding, hæld overskydende chokolade ud af formen, så der kun er en skal tilbage. Sæt chokoladeformen i køleskabet i 15-20 min til den er helt størknet. Skrab ganachen i en sprøjtepose. Fyld ganachen i formen og dæk med et sidste lag chokolade, så ganachen er indkapslet af chokolade. Sæt de fyldte chokolader på køl til de er helt størknet.