🇹undefined
Af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad og HR og Sustainability direktør i Comwell Mai-Britt Jensen
Hver gang, vi smider en madrest ud, er det ikke kun maden, der går til spilde. Vi spilder også ressourcerne, der blev brugt til at drive maden frem, emballagen og transporten fra jord til bord. Hvis madspild og fødevaretab var et land, ville det ifølge FN være verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser – kun overgået af Kina og USA. På verdensplanen er madspild og fødevaretab ifølge FN ansvarlig for 8-10% af verdens CO2-udledninger. Men det betyder samtidig, at det er et område, hvor vi kan gøre en kæmpe forskel, hvis vi ændrer adfærd.
Den 29. september fejres den nye nationale madspildsdag under overskriften ’Danmark redder maden’. Dagen skal markere, at madspild er det område, hvor vi som enkeltpersoner kan gøre den største samlede forskel i klimakampen. Ifølge et estimat fra Landbrug og Fødevarer smider en typisk dansk familie for 7.200 kroner mad i skraldespanden som restaffald hvert år. Derfor er det ikke kun klimaet men også husholdningsbudgettet, der har gavn af lidt omtanke. Det samme gælder virksomhedernes store kantiner, restauranterne og hotelbranchen, som har et særligt stort ansvar – eller ekstra mange muligheder for at gøre en forskel, om man vil.
Ideer til genbrug af råvarer og rester
Miljøstyrelsens nyeste tal viser, at der går 814.000 tons mad til spilde i Danmark hvert år. Der har været forskel i målingerne, siden man begyndte at registrere spildet. Men nu har vi et benchmark at forholde os til. De næste målinger kommer i 2022. Selv om vi allerede ser store fremskridt både hos private og i de ressourcetunge erhverv, så skal alle fortsat gøre en rigtig stor indsats, hvis vi skal indfri regeringens, EU’s og FN’s mål om at halvere madspildet inden 2030. Globalt set er madspild og fødevaretab estimeret til 750 milliarder dollars årligt ifølge FN.
Hver eneste lille ændring gør en kæmpe forskel i det store billede. Netop fordi vi alle har mulighed for at ændre adfærd. Hos Comwell har man eksempelvis reduceret madspild på varme retter om morgenen med 50% alene ved at benytte portionsanretninger. Det batter over et helt år. Og ligesom visse andre hoteller er alle kædens hoteller tilsluttet DAKA Refood, Refood label, som Stop Spild Af Mad er medstifter af. Mange er som Comwell medlem af Green Key eller besidder økologiske spisemærker. Det er disse mange ordninger, som hjælper med at organisere håndteringen af madvarer i servicefaget. Et af de nyere tiltag hos Comwell er en kogebog med opskrifter fra kædens 16 køkkener om, hvordan man genbruger råvarer og rester til lækre madretter. Ikke kun den 29. september, men hver dag året rundt.
Madspild giver ingen mening
Vi har rigtig travlt. Danmark har en national madspildsdag, en tænketank og en engageret fødevareminister, som går højt op i dagsordenen. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn siger kort og enkelt: ”Madspild giver ingen mening.” Det er svært at være uenig i.
Danmark har netop fået igennem, at der skal udarbejdes internationale standarder (ISO-standarder) for at reducere madspild, sådan at dansk standard fører slaget. Som land er vi på én gang unge inden for området og alligevel forud internationalt set. Forbrugerbevægelsen ’Stop Spild Af Mad’ fejrede for nyligt sin 13-års fødselsdag. Men der er langt igen. Madspild er penge ud ad vinduet. Danskerne smider mad ud for 13.5 milliarder kroner hvert år ifølge erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Ifølge Tænketanken CONCITO og Paul Hawken, som er en af USA’s stærkeste miljøforkæmpere, ligger indsatsen på madspild på førstepladsen over verdens bedste klimaløsninger. Blandt andet fordi mindre madspild mindsker både ressourcebehovet og naturbeslaglæggelsen. Herunder vandforbrug og unødige CO2 udledninger i produktionsleddet. Næste gang, du skal til at smide resten af risene ud i skraldespanden, så tænk på, at netop disse ris har store klimaomkostninger med sig i baglommen. Nogen kunne have spist risene. I første omgang dig selv – dagen efter.
I år 2050 runder verdens befolkning 9 milliarder mennesker. Til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Lad os derfor – virksomheder som private – afholde madspildsdag hver eneste dag, året rundt.
