Lyngby Storcenter indgår samarbejde med Comwell: Skal drive nyt og totalrenoveret hotel ovenpå shoppingcentret

Lyngby Storcenter indgår samarbejde med Comwell: Skal drive nyt og totalrenoveret hotel ovenpå shoppingcentret

Når den omfattende totalrenovering af højhuset ovenpå Lyngby Storcenter er færdig, bliver det den danskejede hotelkæde Comwell Hotels, der skal drive det nye hotel til gavn for byens borgere, forretningsfolk og turister. 

200 lyse og indbydende værelser, et fitnessrum og topmoderne mødefaciliteter på 12. sal, tagterrasse og rooftop-bar med udsigt over byen og Dyrehaven samt flere spændende spisesteder er, hvad højhuset ovenpå Lyngby Storcenter kan slå dørene op til, når den omfattende totalrenovering er færdig. Det nye hotel skal tilmed drives af den velkendte og erfarne hotelkæde Comwell Hotels, der sammen med Lyngby Storcenter glæder sig til at byde velkommen til et nyt og unikt samlingssted i byen.

”I samarbejde med Comwell vil vi sætte rammerne for et helt nyt mødested, der skaber liv og fællesskab i Lyngby og gør byen endnu mere attraktiv for lokale borgere, turister og forretningsfolk. Lyngby er i rivende udvikling, og vores planer om et nyt, tidssvarende hotel er helt i tråd med Lyngby-Taarbæk Kommunes ambitioner om et mere levende og oplevelsesrigt Lyngby, der styrker byens kultur og handelsliv,” siger Casper von der Ahé, Center Manager i Lyngby Storcenter.

Derfor vil hotellets mange forskellige faciliteter også være åbne for andre end hotelgæsterne. Både tagterrassen, rooftop-baren, restauranter, lobby og Co-Work-området vil være frit tilgængelige for alle.

”Vi vil drive et hotel med velindrettede værelser og fantastiske mødefaciliteter, som vi er kendte for, men vi vil også være en integreret del af Lyngby og give noget igen. Derfor åbner vi dørene og inviterer byen indenfor, og alle skal være mere end velkomne til holde et møde i Co-Work-området med fri kaffe, te og wi-fi eller invitere familien på middag i en af restauranterne. Selvom vi er en kæde, får hotellet sit helt eget unikke udtryk, så det passer til byen – ligesom alle vores andre Comwell-hoteller,” siger Peter Schelde, koncernchef i Comwell Hotels. 

At Comwell udvider hotelkæden i Lyngby er ikke nogen tilfældighed. For Comwell er det vigtigt, at hotellet ligger tæt på både by, grønne områder, motorvej og offentlig transport, så det er nemt og attraktivt at besøge for forretningsgæster såvel som lokale borgere og turister. Derfor er samarbejdet med Lyngby Storcenter helt oplagt for den danskejede hotelkæde. 

Hos DSC, der ejer Lyngby Storcenter, er man også begejstret over samarbejdet med Comwell, da det er et resultat af virksomhedens strategiske udvikling:
”Vi investerer massivt i udviklingen af alle vores centre, og det er totalrenoveringen af højhuset i Lyngby Storcenter et godt eksempel på. Udviklingen skal sikre, at vores centre forbliver attraktive og relevante for vores kunder, og derfor er vi meget glade for, at det netop er Comwell, der som førende aktør på det danske marked skal drive det kommende hotel og gøre det til et lokalt anker i byen. Slutteligt vil jeg også gerne takke Scandic, der har drevet det nuværende hotel, for et rigtig godt samarbejde,” siger Jesper Faurholdt, CEO i DSC.

Om det nye hotel i Lyngby Storcenter:

  • Det 13 etager høje hotel skal udover ca. 200 topmoderne værelser bl.a. også have en indbydende restaurant, lobby og Co-Work-område, rooftop-bar, et moderne spisested tættere på gadeplan og tagterrasse med udsigt over hele byen.

  • Hotellet er åbent for alle, hvor byens borgere såvel som gæster af Lyngby Storcenter frit kan benytte Co-Work-området og lobbyen, ligesom man ikke behøver være gæst af hotellet for at benytte restauranterne og roof-topbaren.

  • Totalrenoveringen forventes at gå i gang i 2024, hvor man vil bruge højhusets oprindelige skellet.

  • Selve renoveringen forventes at tage ca. to år, og når hotellet slår dørene op, bliver det den danske hoteloperatør Comwell Hotels, der kommer til at stå for driften.

For yderligere information:

Karoline Lerche, pressekontakt i DSC, kl@ulvemanborsting.com
Signe Kamper Kankelborg, PR- og Kommunikationschef i Comwell Hotels, skk@comwell.com, tlf.: 23328577

Green Chef

Comwell Hotels tilslutter sig Diversitetspagten­

Comwell Hotels har tilsluttet sig Diversitetspagten som et led i virksomhedens strategiske arbejde med at skabe en endnu mere inkluderende og mangfoldig arbejdsplads. Med denne tilslutning forpligter vi os til at fremme diversitet og inklusion på tværs af hele koncernen og dermed understøtte en kultur, hvor medarbejdertrivsel er i højsædet.

Comwell Kellers Park har fået egen vinpark

Den danskejede hotelkæde Comwells spa- og konferencehotel, Comwell Kellers Park, som ligger smukt placeret nær Vejle Fjord, er blevet beriget med egen vinpark. Vinstokkene er sat i jorden, og nu skal de have lov at vokse og udvikle sig. Stokkenes rod er en amerikansk Bionova med en podning af Solaris, Regent, Souvignier Gris og Muscaris. Første høst af druer forventes næste år.
PR-FOTO: T&N Hospitality Advisors
Fra venstre mod højre: Peter Schelde, CEO i Comwell Hotels og Jonas Giersing, CEO i SMILfonden.

Årets velgørenhedspartner på PULS 2024

Sammen er vi stærkest. Det beviser vores strategiske partnerskaber gang på gang. Comwells samarbejde med SMILfonden er ingen undtagelse. Derfor var det en stor glæde for os, at vi kunne overrække lidt ekstra støtte til vores gode partner under dette års PULS-konference arrangeret af TN Hospitality Advisors.