Opskrift på græskardessert
Opskrift på græskardessert
Der sidder altså et godt hoved på sådan et græskar. For det kan meget mere end at være en værre lille uhyggespreder. Spred lidt ekstra efterårshygge med denne uhyggeligt gode, smagfulde græskardessert. Oplagt dessert til dem, der gerne vil gøre lidt ekstra ud af Halloween-hyggen.
DET SKAL DU BRUGE
(4 personer)
1 Hokkaido eller butternut squash
IS:
4 æggeblommer
85 gr sukker
6 dl piskefløde
150 g græskar
PÆREPURÉ:
4 æggeblommer
85 gr sukker
6 dl piskefløde
150 g græskar
SÅDAN GØR DU:
IS:
Damp græskaret til det er helt most
Pisk æggeblommer og sukker sammen i en skål til en luftig æggesnaps i 2 minutter
Bring fløden i kog i en tykbundet gryde. Kom græskarret i og blend med stavblender og tag massen af varmen, når den har kogt.
Tilsæt æggesnaps i fløden mens du pisker og varm massen stille op til lige under kogepunktet. Den må ikke koge. Tag den tyknede iscreme af varmen, hæld den i form og stil den i fryseren.
Rør i isen 4-5 gange under indfrysning (så du undgår at isen krystalliserer i store klumper).
CRUMBLE:
Bag skræl, kerner og indmad i ovnen til det er sprødt ved 150-180 grader. Blend det hele i foodprocessoren - pas på det ikke bliver til pulver. Det skal have lidt bid.
PÆREPURÉ:
Fjern kernehus og skær pærerne i lidt mindre stykker.
Bag dem i et ovnfast fad med bagepapir i ovnen ved 180-200 grader. De må godt blive lidt brændt i kanterne, hvilket giver en skøn karamelsmag.
Tag pærerne ud, når de er gyldne og blend til puré.
Køl ned.
Server græskar-isen med crumble og pærepuré. Hokkaido-græskaret er lidt mere fast i kødet end et 'halloween'-græskar. Og efter en tur i ovnen minder konsistensen om kartofler eller jordskokker. Brug evt. overskydende pærepuré til lidt ost med knækbrød.