Og så går turen mod Legoland.
Begejstringen i bilen mod landet af klodser er ikke til at tage fejl af, og derfor er det skønt, at turen dertil ikke er længere. Vi parkerer 40 min. senere, scanner vores billetter og har så en fantastisk dag i Legoland fra parken åbner, til den lukker – en hel dag, hvor oplevelseskontoen bliver fyldt godt op.
”Hvad så, Theo, er det hele godkendt?” spørger Thomas, da vi kører fra parkeringspladsen igen otte stive timer senere: ”Har dagene med hoppeborg, restaurantbesøg, morgenmadsbuffet, at sove på hotel og tegnekonkurrencer været godt?”
Men der kommer intet svar. Den 6-årige har givet op efter de sidste par dage på farten og sover nu godt på bagsædet. Men vi er ikke i tvivl – stilheden er svar på, at alt har været helt perfekt.
Tak for denne gang, fantastiske Comwell. Vi kommer stensikkert igen, når vi tager endnu en Tour de Sommer-Danmark.