🇹undefined

🇹undefined

Aktiviteter og seværdigheder nær Comwell Kellers Park

Comwell Kellers Park

Aktivteter på hotellet

Skræddersyet gå- og løberuter
Prioriterer du friheden til at kunne benytte naturen til den daglige motion højt? Så tag med os rundt i hotellets omkringliggende natur. Vi har skræddersyet tre forskellige, digitale løberuter og lagt dem ind i app’en RunGo, der fortæller og viser dig, hvilken rute der skal løbes, hvor langt der er tilbage og hvilke veje eller stier du skal benytte. Nøjagtig som en GPS i en bil.

Den korte distance på 3 km anbefales også til ”walk and talk”, der er et sundt break under et møde eller seminar. RunGo er gratis og kan benyttes til iOS og Android – både på mobil og på Apple Watch.

Diverse brætspil
Brætspil er mere populær end nogensinde, og alle kan være med. Vi har et udvalg af forskellige brætspil, som du er velkommen til at låne. Henvend dig blot i receptionen.

Spa- og skønhedsbehandlinger
På Comwell Kellers Park er det muligt at blive forkælet med lidt ekstra luksus i form af flere forskellige spabehandlinger, som har dit velvære i fokus. Vi har højtuddannede spaterapeuter, som tilbyder behandlinger fra top til tå. Det er muligt at vælge i mellem en bred vifte af behandlinger til ansigt, hænder, fødder og resten af din krop. Pris pr. person fra 350 kr.

Seværdigheder og attraktioner nær hotellet

Vejle Kunstmuseum
Vejle Kunstmuseum er et kunstmuseum i Vejle, der rummer både ældre og moderne kunst. Samlingerne af maleri og skulptur rummer cirka 1.500 værker. En mindre samling dansk guldalderkunst fra den sidste del af 1800-tallet med flere motiver fra Vejle og omegn udgør en del af samlingerne. Dertil kommer dansk modernisme fra starten af 1900-tallet.

Jellingestenene
Jellingstenene er en samlet betegnelse for to runesten i Jelling ca. 30 min. kørsel fra hotellet. Runestenene udgør sammen med Jelling Kirke og de to kæmpegravhøje Jellingmonumenterne, som er optaget på UNESCO's Verdensarvliste. De to runesten afspejler overgangen fra den hedenske vikingetid til den kristne middelalder. Den mindste runesten er ældst, formentlig fra ca. 950. Den er rejst af kong Gorm den Gamle til minde om hans hustru Thyra Danebod. Stenen er også den ældst bevarede danske kilde, hvor Danmark nævnes i skriftlig sammenhæng. Jellingstenen kaldes også for Danmarks dåbsattest.

Legoland
Legoland er en af ​​Danmarks mest kendte forlystelsesparker, elsket af børnefamilier og børn i alle aldre. Her er masser af action, fart og sjov for hele familien.  

Koldinghus
Koldinghus – Jyllands sidste kongeborg – er meget mere end et museum. Se resterne af ruinen, der fortæller om katastrofebranden i 1808, oplev historien helt tæt på, når der er levende fortællinger i slottes store sale og se de danske konger og dronningers skatte, der vises frem i skiftende særudstillinger. På Koldinghus kan du desuden opleve skiftende særudstillinger, familieaktiviteter i alle skoleferier, koncerter, foredrag, julemarked og et kongeligt udklædningsværksted. I år viser Koldinghus for første gang H.M. Dronningens broderede private værker offentligt i udstillingen ”Dronningens Broderier”.

Trapholt
Trapholt er et museum for moderne kunst og design, beliggende i Kolding og indviet i 1988. Museet kaldes også for det "jyske Louisiana", hvilket kan skyldes dets beliggenhed ved Kolding Fjord med en kombination af gammel og ny bygningsarkitektur – eller at det ligeledes har fokus på moderne billedkunst. Museet indeholder også et møbelmuseum med nutidig dansk møbeldesign og samlinger af kunsthåndværk, primært keramik og tekstil. Desuden er museets samling på mere end 500 stole fra det 20. århundrede – hvilket er Danmarks største samling.

Geografisk Have
Geografisk Have er en 14 hektar stor botanisk have med sjældne planter inddelt efter geografisk oprindelse. Du kan besøge Sydamerika og se den store mammutblad eller de mange, næsten 100 år gamle træer, i Nordamerika. Der er mange forskellige Rododendron og mere end 7000 roser.

Museet Kellers Minde
Den lille by Brejning, hvor Comwell Kellers er beliggende, har siden 1899 været præget af De Kellerske Anstalters placering i byen, og de smukke bygninger vidner om et særpræget stykke Danmarkshistorie. I forbindelse med institutionens gradvise nedlukning har man indsamlet effekter, der har været anvendt i åndssvageforsorgen i forbindelse med behandling og pleje. Museet rummer desuden bøger, billeder og anden vidensmateriale fra den specielle historie.

Foto: VejleMuseerne

Oplevelser i naturen nær hotellet

Nærmeste tur i vandet
Kun et smutkast fra Comwell Kellers Park ligger vores smukke havn. Morgenbadning er stort på vores kanter, så få morgendyppet kroppen, inden du går en lille nysgerrig runde i vores stemningsfulde grønne område på vej tilbage til hotellet.

Blot 8 km. fra hotellet ligger Hvidbjerg Strand - i vores øjne Danmarks smukkeste strand! Stranden har sit navn efter Hvidbjerg Klit, som med sin store, hvide, finkornede sandklit 27 meter over havet er helt unik for den jyske østkyst. Stornyd her fra udsigten over skovrige Trelde Næs og den yderste tip af Vejle Fjord.

Nærmeste aktiviteter
Gå en tur ad den historiske rute på vores store grønne områder med de frodige skråninger ved Vejle Fjord og læs undervejs om bygningernes historie. Vi udleverer gerne kort.

Nærmeste seværdigheder
Et absolut must i området er det spektakulære Fjordenhus, som rejser sig majestætisk op ad vandet i 28 meters højde og forener kunst og byggeri på havnen i Vejle. Trapperne snor sig som bønnestager, og her er adgang via en smal gangbro. Fjordenhus er tegnet af den verdenskendte dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson (det er også ham med bl.a. Your Rainbow Panorama på AROS i Aarhus).

En smuk travetur fra hotellet ligger Danmarks smukkeste vandmølle, som stadig kværner løs, og du kan derfor købe friskkværnet mel med hjem. Læg vejen forbi Ullas have på vej hjem. For 50 kr. får du adgang til en åbenbaring i Ullas sanselige uderum.

Smid traveskoen og kør de 15 km. ind til Fredericia Vold, Nordeuropas bedst bevarede fæstningsanlæg, lige midt i Fredericia. Anlægget er f.eks. den perfekte ramme til en smuk aftengåtur. Start ved Holsteins Bastion og gå hele volden rundt over de otte bastioner - en 4 km. lang tur. Du kan parkere ved Øster Strand.

Nærmeste strøg
Tag ind til Vejle og gå en tur gennem den smukke og indbydende handelsby. Vejle er flere gange kåret som Danmarks bedste handelsby og byder på små, spændende design- og specialbutikker og 300 kendte kædebutikker. Her mangler intet!

Nærmeste golfbane
Uanset om du er begynder, lav- eller højhandicappet, så finder du alle muligheder for golf indenfor en køreradius af kun 30 kilometer. Fra pay-and-play golf til store udfordringer på smukt beliggende, kuperede baner med skove og søer. Der er i reglen plads til green-fee gæster. Vi anbefaler Kellers Park Golf Club, der er beliggende lige ved siden af hotellet med en 18-hullers bane og "Danmarks smukkeste golfbane”; Vejle Golfklub.