Lokation
Køge Strand, Østsjælland
Max. antal gæster
450 (minimum 20)
Antal værelser
127 værelser (overnatningsmuligheder for alle
gæster)
Pris
Kuvertpris fra kr. 1.198 pr. gæst (8 timers arrangement) inkl.
velkomst, 3 retter med vinmenu, øl og vand ad libitum under middagen, kaffe/te,
avec og soft bar i 2 timer.
Bryllupspakke fra kr. 1.398,- pr. gæst inkl. Velkomst med 1 glas Champagne, 3 retter med vinmenu, øl og vand ad libitum under middagen, kaffe/te og avec, fri bar med husets vin, øl og sodavand og udvalgt spiritus i 2 timer, natmad.
Comwell Køge Strand ligger blot 300 meter fra strandkanten, hvor selve vielsen og en stemningsfyldt reception kan foregå - og hvor ikke mindst jeres bryllupsfotograf har mulighed for rigtig at boltre sig og få taget nogle flotte bryllupsbilleder. Og ingen af selskabets instagrammere kan dy sig for at klikke løs i sandet!
Strandbryllup er blot én af mulighederne. I kan også vælge en vielse og bryllup i haven på ét af vores grønne områder eller få sat et telt op på vores plæne. Et romantisk havebryllup tæt ved strand, sand og vand – mere romantisk bliver det næsten ikke. I får det som I vil have det - og vi har prøvet lidt af hvert, for vi oplever, at flere og flere par vælger et udendørs bryllup. Og inviter bare! Vi kan huse rigtig mange, både ude og inde, faktisk helt op til 450 gæster.
Hotellets store, luftige terrasser er bl.a. indrettet med smukke Luxembourg-havemøbler fra Fermob og hvide, klassiske Skagensmøbler. Alt sammen med til at understrege ’the easy breeze’ og strand-feeling. Hotellet ligger meget centralt, bare 10 minutter fra centrum og S-tog, og her er masser af gratis P-pladser ved hotellet.
Kom og se hvordan det føles i maven! Og book et møde og lad os vise jer de mange muligheder i vores festlokaler.
Vores køkken holder et højt gastronomisk niveau med fokus på bæredygtighed. Eksempelvis får vi vores økologiske kød fra Grambogaard og råvarerne er overvejende lokale. Den endelige menu sammensætter vi naturligvis efter jeres ønsker. Her kan I vælge ud fra en sat menu eller bryllupsbuffet – til begge hører naturligvis den traditionsrige bryllupskage. I har mulighed for at tilvælge cocktailbar med bartendere (cocktails aftales på forhånd) og vi kan hjælp med kontakt til bl.a. live musik og underholdning, både under middagen og til festen.
The sky is the limit – og her er højt til himmelen hos Comwell Køge Strand! Op ad trappen (og lidt tættere på himlen) finder I vores festlokale på 1. sal med et pragtfuld lysindfald udsigt til vand og eng fra alle vinduer. Fra lokalet er her udgang til en stor terrasse, som er oplagt til bryllupsfotos. På terrassen er det også meget populært at forevige selskabet i et stort fællesfoto, hvor fotografen altid ender med at kravle op i brandtrappen!
I vores store sal i stuen er her højt til loftet med flotte hvælvinger, god plads til scene, DJ og dansegulv – og fra salen er her direkte udgang til vores store terrasse. Alt sammen med udsigt til dét, vi ser som en ren foræring: strand, vand og engområder. Salens størrelse kan justeres efter antallet af gæster.
Endelig har vi et mindre, mere intimt og hyggeligt lokale til små selskaber med adgang til vores stilfulde, men afslappede loungeområde.
Vi dækker som udgangspunkt op med runde borde med plads til 10 ved hvert bord. Duge, servietter og lys er klassiske hvide.
Vores bryllupslokaler fremstår elegante i sig selv og behøver ikke det store. Nogle vælger at booke lokalet dagen før for at gøre det klar med bordkort og blomster, men I er naturligvis også velkomne til at overlade det hele til os. Vores erfarne og kompetente bryllupsplanlægger hjælper jer igennem alle valg, I skal træffe - både med hensyn til bordpynt, musik, underholdning, bryllupsmenu, osv.
Herfra er det ’bare’ at slippe kontrollen, vi har den! Så fest bare løs! Og når Niels W. Gades Brudevals er trådt og festen lakker mod enden, kan I trække jer tilbage til jeres værelse. Vågn som Hr. og Fru til dagen-derpå-morgenmad og gaveudpakning i herlig, afslappet strandhotelstemning med resten af selskabet. Ingen behøver at tænke på at skulle køre hjem eller bøvle med taxaer og bus. Hos Comwell har både I og gæster nemlig mulighed for at kombinere bryllup med overnatning i smukke rammer. Med en hotelovernatning får I en god og afslappende måde at slutte en dejlig fest af på.
Har I lyst til at kaste jer ud i noget vintervildt og anderledes, indbyder Comwell Køge Strand også til et yderst stemningsfuldt vinterbryllup i årets mørke måneder, hvor himmel og hav igen bidrager med enestående, karakterfulde rammer. Hold f.eks. bryllupsreception i vores hyggelige pejsestue omgivet af havestuen. Og lad fakler, bålfade og lyskæder stråle om kap med jer (også selvom det ikke når jer til sokkeholderne!).
Vi glæder os til at se jer.