Hvilket festlokale skal I vælge? Og hvilken borddækning?
Det er ikke kun elevatoren til 15., der giver det skønneste sug i maven. Det gør udsigten også! Højt hævet over byen og dens farverige liv til flere sider er bare et imponerende skue. Men alle festlokaler på Comwell Hvide Hus Aalborg har noget unikt. Fra det intime og hyggelige med biopejs til det storslåede med mange gæster.
Vores store festlokale, Kilden, ligger mellem stuen og første sal. Her har I mulighed for at komme ud på en stor, overdækket terrasse og udsigten over Kildeparken fra panoramavinduerne er magisk og meget romantisk. I festlokalet er her scene, flygel og store sølvlysestager på gulvet.
De fleste brudepar vælger runde borde med 8-9 personer ved hvert bord. Men skulle der være problemer med at få bordplanen til at gå op, kan hovedbordet laves som langbord.
Bordpynt og dekoration
Med i kuvertprisen hører opdækning med duge, servietter, lys og buket på bordet. Men vi hjælper også gerne med at drysse hjerter på bordet eller sætte den lille gave til gæsten ud for hver kuvert. Vores dygtige blomsterdekoratør, arrangerer gerne blomster til både bryllupsbord og kirke.
Og hold så en romantisk bryllupsfest!
Herfra er det ’bare’ at slippe kontrollen, vi har den! Så fest bare løs! Og når Niels W. Gades Brudevals er trådt, og festen lakker med enden, kan I trække jer tilbage til jeres værelse. Og vågne som hr. og fru til dagen derpå-morgenmad og gaveudpakning i herlig afslappet stemning med masser af kærlighed i luften og resten af selskabet.