Bryllup på Comwell Aarhus
Smukke rammer til en fest i kærlighedens tegn
Sig ja til hinanden og et sofistikeret storbybryllup. Og ankom med stil, f.eks. i en cabriolet. Velkommen til bryllup på Comwell Aarhus!
Drømmer I? Eller er I i HAY-heaven?! Hotellet er indrettet fra top til tå med danske HAY, der altid rammer plet i hjerter og tidsånd. Og som giver jeres bryllup præcis dén afslappede og classy storby-vibe, I drømmer om.
Nede ved Spanien, omgivet af havnens rå, industrielle charme, ligger Comwell Aarhus og knejser med sine 94 meter. Et knaldsort fyrtårn midt i en buldrende bydel, hvor streetfood, kunst og kultur popper op side om side med små, skønne vinbarer og cafeer. Og skaber de mest geniale rammer til det city-chikke storbybryllup. I kan tilmed slentre hertil med resten af bryllupsselskabet fra byens kirker og rådhus!
Moderne, urbant, designhotel
Comwell Aarhus er som skabt til bryllup for designelskere
Design-aficionados? Hey, HAY! For Comwell Aarhus er til jer, der elsker HAY-magien og dens skønne krydsfelt mellem kunst, arkitektur og fashion! Den danske designvirksomhed har indrettet hotellet hamrende stilfuldt og alligevel vidunderligt afslappet med en spot on sans for skønne, afstemte farver. Og gardiner fra gulv til loft er med til at understrege den eksklusive stemning. Vi tør næsten garantere, at et bryllup her kan få Instagram til at gløde.
Men først lidt bryllupsplanlægning...
Kontakt os, så snart I har sat en dato på jeres ’I do’, så vi kan komme i gang med ’to do’. Og gerne 4-6 måneder før, så får god tid til at planlægge jeres store dag. Vi aftaler et møde, hvor vi taler dagen igennem fra start til slut og I møder køkkenchefen. Og vi hører om alle jeres ønsker og tanker! Vi tilbyder jer en gratis prøvemiddag og I får dén vin, der hører til vores bryllupspakke med hjem. Og får så et tilbud tilsendt som naturligvis kan justeres med alt dét, der måtte falde jer ind. For det er jeres store dag. Og vores opgave at opfylde jeres bryllupsønsker!
Bryllup i køkkenet
Vores køkken- og souschef er et par ambitiøse herrer optændt af køkkengnist og -gejst og altid friske på at gi’ den gas. Og køkkenet på Comwell Aarhus er kendt for sin gastronomi-magi. Råvarerne er overvejende økologiske, og vi får allerhelst leveret fra dygtige lokale producenter, simpelthen fordi vi nærer den dybeste respekt for råvaren og ved, hvordan den smager, når den lige er blevet plukket, nippet eller hevet op af jorden. Og vores bryllupsmenuer er naturligvis gavmilde på alt dét, de forskellige sæsoner byder os,
Til vores møde hilser I på køkkenchef og restaurantchef og er naturligvis velkomne til at spørge løs!
Lokale, pynt og brudesuite
Hvilket festlokale skal I vælge? Og hvilken borddækning?
Selvfølgelig er HAY med til festen! Og det smukke design er med til at give vores festlokaler hvert sit udtryk. Festlokale K på 2. sal er, ud over sit design, også populært for sin udsigt. Og festlokale A, B og C har mageløse lysekroner, som kan hejses op og ned. I festlokale C har i desuden egen terrasse og loungemøbler. Men kom selv og se!
Tæppet i jeres festlokale er ikke kun med til at gøre udtrykket gennemført, det er også guld være for akustikken. Men når der skal danses, har vi et rigtigt dansegulv, vi lægger ud, så I ikke skal danse på tæppet. Vores scene har spots. Og alle lokaler er udstyret med et iPad-system til lys og lyd, så I kan spille op til fest! Vi anbefaler desuden meget gerne vores hus-DJ, simpelthen fordi vi ved, han kan pakke et dansegulv!
Bordpynt og dekoration
Vi dækker som udgangspunkt op med hvide stofduge og -servietter og hvide lys. Men har et væld af farver, I kan vælge, f.eks. hvis I ønsker at lade jer inspirere af HAYs indbydende farvekombinationer. Vi samarbejder med blomsterkunstner Karsten Pindstrup som kender vores smukke festlokaler og ved, hvad der tager sig godt ud. Og som altid skaber kærlighed ved første blikfang. Og I er naturligvis velkomne til at kontakte Karsten og indvie ham i særlige ønsker.
Al øvrig bordpynt og dekoration er ikke inkluderet. Men vi hjælper hjertensgerne med hjerter, tyl og balloner mod et tillæg.
Og hold så en romantisk bryllupsfest!
Vores erfaring siger os, at en bryllupsfest altid begynder meget romantisk. Og ender i abefest. Så fest bare løs! Og når Niels W. Gades Brudevals er trådt og festen lakker med enden, kan I trække jer tilbage til jeres værelse med 180 graders udsigt - som naturligvis er inkluderet i prisen. Og vågne som nu rette ægtefolk at være til dagen derpå-morgenmad med morgenhår i herlig afslappet stemning.
Hotellet ligger tæt på bus, letbane, Banegård og Kombardo. Og her er masser af P-pladser ved hotellet og i parkeringskælderen overfor.
Selskabspakker og priser
Se et par konkrete eksempler på, hvordan vi kan sammensætte jeres festmenu - og bliv inspireret til den snak, vi kan tage om netop jeres ønsker for den helt særlige dag.
Vilkår
Hvad med betaling, afbestilling og børnerabat? Læs mere om det, der er værd at vide, når du holder fest på Comwell Aarhus.
Inden 3 måneder før 1. arrangementsdag kan afbestilling foretages omkostningsfrit.
Mellem 1-3 måneder før 1. arrangementsdag faktureres med 50% af det bestilte beløb.
Mindre end 1 måned før 1. arrangementsdag faktureres med 100%.
Afbestilling* af op til 10% af det anmeldte deltagerantal kan dog ske omkostningsfrit indtil 48 timer før arrangementet.
*Ved afbestilling, som altid skal ske skriftligt, forstås annullering, reduktion, afkortning, omplacering samt lignende væsentlige ændringer i forhold til bekræftelsen.
Nedenstående rabatter træder i kraft efter der er betalt for minimum 30 voksne.
For børn, der får samme festmenu som de voksne, er der følgende rabatter på menuen:
Børn op til 3 år er gratis.
Børn ml. 3-12 år får 50% rabat.
Generelle annulleringsbetingelser
At holde en fest betyder meget. Også økonomisk. I Comwell giver vi dig fuld tryghed i hele processen, og du kan allerede nu orientere dig i vores betingelser, så du føler dig sikker fra start til slut. Det gælder f.eks. spørgsmål om annulleringsbetingelser, betaling og behov for at nedjustere antal gæster.