Når I træder ind på Comwell Copenhagen Portside, vil I blive mødt af vores servicemindede personale, som står klar til at tage godt imod jer. Her, midt i den store, lyse hotellobby med højt til loftet og danske designmøbler, mærker I en stemning af liv, energi og en international vibe fra både gæster og medarbejdere på vores hotel og konference i København.
I åben forbindelse med lobbyen finder I vores indbydende hotelbar. Som et centrum i hotellet og et oplagt mødested efter endt arbejdsdag. Når sulten melder sig, kan I bestille mad i baren - eller bevæge jer få skridt over i vores hyggelige restaurant med a la carte retter eller en allerede aftalt menu til jer.
Til mange konferenceophold i København er der også tit behov for overnatning. Her kan vi indkvartere jeres deltagere på vores 484 værelser fordelt 8 forskellige værelseskategorier. På Comwell-hotellerne tilbyder vi altid vores gæster at vælge deres egen hovedpude, så vi kan bidrage til en god nats søvn og dermed også den bedste start på en ny konferencedag.
På Copenhagen Portside hotel og konference i København har vi to store konferencelokaler, der begge har plads til mere end 200 deltagere. Og med mange andre mødelokaler giver vi meget gerne gode råd til, hvordan I får de bedste rammer for jeres konference i København.