Spafaciliteter

Spafaciliteter på Borupgaard

Comwell Borupgaards fantastiske spafaciliteter byder på unikke oplevelser for spagæster i hele Nordsjælland – både til dig som kommer her privat og i forretningsøjemed. Prøv bl.a. Danmarks første brechelbath, vores spapark med natursauna eller vores AquaSpa med saltsauna. Vi byder stilfulde spafaciliteter, der byder på ultimative spaoplevelser for både krop og sind.

Danmarks første brechelbath 
Som det første spahotel i Danmark tilbyder Comwell Borupgaard i Snekkersten; brechelbath, som en del af vores spabehandlinger. Brechelbath er en mere end 200 år gammel behandlingsform, som stammer fra Bayern.

Brechelbath er et urtedampbad med mild, fugtig varme og langsomt stigende temperatur. Det særlige urtedampbad med gran, hør eller pinjetræsspåner er mentalt stimulerende og øger koncentrationen. Behandlingen foregår i et træbelagt rum, der stemmer overens med de oprindelige brechel-hytter. Brechel-ovnen i midten er centrum for badet, hvor dens kobberkrone er fyldt med aromatiske grankviste og grene. I saunaen er alt computerstyret, og derfor vil dampen blive ført ned langs sidevæggene via kobberloftet og ned langs ryggen, når dampen dækker hele loftet.

De friske grankviste på gulvet giver dig en blid zoneterapi. Temperaturen i saunaen har en behagelig luftfugtighed mellem 40-65 grader og kan indstilles efter behov. Saunaen er derfor ideel til dig, der ikke kan klare temperaturen i en standardsauna.

Om vinteren dækkes gulvet i saunaen af gran og om sommeren af pinjetræsspåner. Begge dele er beroligende og mentalt stimulerende, da det fremmer en afslappende søvn og forbedrer fysisk og mental modstandsdygtighed.

Spapark 
På Comwell Borupgaard har vi en fantastisk spapark med natursaunsa, der har panoramaudsigt udover søen og parken, samt koldvandtsbassin og et stort udendørs boblebad.

Spaterassen
På spaterassen kan du slappe af efter en lang dag med koncentration og fokus. Vi tilbyder saunagus i natursaunaen, afterwork spaoplevelser med 15-20 minutters massager eller silent spa for fuldstændig ro og afslapning. Erfarne spaterapeuter guider dig igennem vores mange aktiviteter, de tager hånd om dig og viser vejen til et liv med øget sundhed, energi og mental ro.

I forlængelse af disse oplevelser har du mulighed for at få serveret en grillet frokost eller spa-tapas i restauranten alt afstemt efter årstidens friske råvarer. Du kan også nyde en kaffe med friskbagt kage til.

AquaSpa
Nyd vores AquaSpa hvor vi har fantastiske og ultimative oplevelser, der styrker krop og sind.

Som de eneste i Danmark kan vi tilbyde saltsauna i vores AquaSpa. De helsegivende saltioner bliver frigivet via varmen og afstresser kroppen og huden, og samtidig bliver dit immunforsvar styrket både indvendigt og udvendigt. Denne sauna fungerer også som anti-age terapi med sin effektive virkning på huden, der bliver blødgjort og efterladt med en smuk glød.

Spashop
I spashoppen hos Comwell Borupgaard kan du købe produkter og få råd og vejledning af vores spaterapeuter. Du kan bl.a. købe produkter fra Ole Henriksen, Kerstin Florian, træningstøj fra Danza og Klaya, de populære og lækre Aerosoft-sandaler, make-up fra Bare mineral, lækre lakridser fra Johan Bülow, Pukka thé, skønne dufte fra Anthausa og meget andet.

Vi har også flotte gavesæt i forskellige prisklasser og rigtig mange idéer til fødselsdagsgaver, værtindegaver m.m.

Spashoppen er åben alle dage på nær tirsdag. Du er naturligvis altid velkommen til at kigge forbi.

SpaDag
Forkæl dig selv med en SpaDag i vores fantastiske spaområder med skønne omgivelser. SpaDag koster 695 kr. pr. person og giver dig adgang til alle vores spafaciliteter inklusiv en frokost lavet af de bedste råvarer.

SpaDag på Comwell Borupgaard indeholder:

  • Fri adgang til AquaSpa ml. kl. 10:00–18:00
  • Fri adgang til fitnessrum ml. kl. 10:00–18:00
  • Lækker sund spafrokost ml. kl. 12:00-14:00
  • Lån af badekåbe, håndklæder og tøfler.

SpaDag kan benyttes mandag til fredag. Book tid via hotellets reception.

For at fuldende din SpaDag anbefaler vi en spabehandling, hvor vores professionelle spaterapeuter tager hånd om dig og viser dig vejen til øget velvære og mental ro.

Der er ikke adgang for børn under 12 år i AquaSpa og til spabehandling.