Konfirmationsfest hos Comwell
En fest der vil blive husket!
Tiden op til en konfirmation eller nonfirmation er dejlig men kræver ofte en del planlægning for forældrene. Jeres søn eller datter har måske mange ønsker og forventninger til, hvordan festen skal se ud, når det er blevet tid til at ”træde ind i de voksnes rækker”? Hos Comwell står vi klar til at hjælpe jer med at få styr på alle detaljer – fra indbydelserne til de perfekte selskabslokaler og den ideelle festmad.
Hold jeres konfirmationsfest i smukke omgivelser, hvad enten det er nær skov, strand eller i byen. Ønsker I plads til at de yngste gæster kan slå vejrmøller, spille fodbold eller andre sjove aktiviteter? Så er det oplagt at holde festen tæt på naturen. Kommer jeres gæster langvejs fra? Så er det måske en fordel at holde konfirmationen centralt med masser af parkeringspladser og nem adgang til offentlig transport. Mulighederne er mange, og vi er sikre på, at vi sammen kan finde en god løsning på hele familiens ønsker til den festlige dag.
Kontakt hotellet og få planlagt den bedste fest!
Konfirmation ved vandet
En smuk udsigt, der kan nydes under hele festen, gør oplevelsen endnu bedre for konfirmanden såvel som gæsterne, der kan slappe af og hygge sig. Vi har flere hoteller med en helt unik udsigt over hav eller fjord. Hoteller med denne mulighed:
Konfirmation i særklasse
Lækker konfirmationsmad er central i denne fest, hvad enten det betyder en menu eller en festbuffet. Hos Comwell garanterer vi, at jeres gæster får en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige. Vi bruger kun de bedste råvarer, har fokus på økologi og går aldrig på kompromis med hverken smag eller kvalitet.
Vores kokke er alle erfarne med stor faglig stolthed, hvilket betyder, at kun den bedste mad bliver serveret for jer og jeres gæster. Flere af vores kokke er desuden Danmarksmestre og er nævnt i den toneangivende Den danske Spiseguide.
Vi hjælper meget gerne med at sammensætte konfirmationsmenuen såvel som den dertilhørende vinmenu og står klar med inspiration og idéer til både forretter, hovedretter, dessert og kage – samt eventuel natmad. Der vil naturligvis også være øl, vand og sodavand. Såfremt I ikke ønsker servering ved bordene, er det også muligt at bestille en lækker buffet i stedet.
Naturligvis tager vi også hensyn til vegetarer og/eller veganere i selskabet, samt eventuelle fødevareallergier.
Vi håber, at I og jeres gæster er parate til en fantastisk konfirmationsmiddag.
Konfirmation omgivet af natur
En konfirmationsfest omgivet af natur skaber en afslappet og inspirerende atmosfære, og giver de mindste gæster masser af muligheder for at udfolde sig. Hos Comwell har vi flere hoteller, der ligger midt i skønne, grønne områder. Hoteller med denne mulighed:
En festlig tradition
Hos Comwell kan I holde lige præcis den konfirmationsfest, I drømmer om. Nogle ønsker en utraditionel fest, mens andre vælger at holde konfirmationen efter klassiske traditioner. Sidstnævnte betyder gerne en velkomstdrink med champagne, flag på bordene, konfirmationssange og taler til konfirmanden fra forældre, søskende, familie og venner.
Det er også en tradition, at konfirmanden holder sin egen konfirmationstale eller takketale. Vores faciliteter, som bl.a. inkluderer lydanlæg, er med til at gøre dette til en ubesværet del af festen.
Vores professionelle tjenere sørger selvfølgelig for, at glassene er fyldt, når der skal skåles!
Konfirmation i byen
Hold konfirmationsfest i byen med let og praktisk adgang for gæsterne og en fantastisk udsigt. Vi har eksklusive hoteller i flere byer – alle med spektakulær udsigt og masser af parkeringspladser. Hoteller med denne mulighed:
Konfirmationsbilleder - et minde for livet
Fotografier er med til at forevige en særlig dag som konfirmationen. Mange vælger derfor at hyre en fotograf eller tage billeder selv. Vores hoteller er placeret i midt i den skønne natur, nær vandet eller med fantastisk udsigt over byen. Så der er altid rig mulighed for unikke stemningsbilleder fra den smukke dag.
Jeres fotos kan desuden bruges, når der efterfølgende skal sendes takkekort ud til gæsterne eller som dekoration i en gæstebog fra festen.
Mulighed for overnatning
Vi ved, at jeres gæster nogle gange kommer langvejs fra og derfor har brug for overnatning efter festen. Comwell har på hvert hotel mange flotte og behagelige værelser, så hverken I eller jeres gæster skal bekymre sig om, hvordan de skal komme hjem. På den måde er der ikke behov for at sørge for hjemtransport eller bestilling af taxaer, når stemningen er høj og natten ung.
Morgenen efter festen byder vi på en stor, lækker morgenbuffet, hvor man kan snakke festen igennem og få en hyggelig og afslappende afslutning efter den festlige begivenhed.
Muligheder i hele Danmark
Comwell har 20 hoteller og venues fordelt over hele landet. Alle har deres eget særpræg, så mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser. Fællesnævneren er fleksible festlokaler og hjælpsomt personale. Så uanset festens størrelse og ønskede omgivelser, hjælper vi jer med at finde den helt rigtige løsning.
Vi har hoteller i dragende historiske rammer, hoteller i smukke naturområder omgivet af skove, søer og strand med fjorden som nabo, samt hoteller med en fantastisk udsigt over nogle af de største byer i Danmark. Vores hoteller ligger spredt ud over hele landet, fra København og Sjælland over Odense og Fyn, til Vejle, Kolding, Aarhus og Aalborg i Jylland. Uanset hvor i landet I ønsker at holde jeres konfirmationsfest, så står vi klar til at tage imod jer!