
Weekendophold på Sjælland
En weekend på Sjælland
Tag gode minder med hjem!
Sjælland er en sand oplevelsesperle – fra smukke kyststrækninger til charmerende byer og grønne skove. Her venter alt fra storbyliv og naturskønne åndehuller til gastronomiske oplevelser, afslappende spadage og spændende kulturoplevelser.
Uanset om du søger ro eller eventyr, danner Comwells hoteller de perfekte rammer for en weekend efter din smag.
Smag på Sjælland – Weekendophold med gastronomien i højsædet
Sjælland er en sand legeplads for madelskere. Hvad end du drømmer om en afslappet middag med udsigt over havet eller en sofistikeret aften i storbyens pulserende atmosfære, byder Sjælland på kulinariske oplevelser, der gør din weekend værd at mindes.
Afslappet gourmetoplevelse ved kysten
Hos Comwell Køge Strand på Sjælland kan du nyde dine måltider i hotellets nyrenoverede restaurant, hvor et åbent køkken skaber en levende atmosfære. Her kan du følge kokkene i aktion, når de forvandler friske råvarer til smagsfulde retter med omhu og præcision. Restauranten kombinerer moderne indretning med en afslappet stemning, hvor den smukke udsigt til Køge Bugt fuldender oplevelsen.
Storbyens stemning og elegant atmosfære
På Sjælland kan du nyde gastronomi, der forener smag, stemning og kvalitet. Hos Comwell Copenhagen Portside venter en moderne spiseoplevelse midt i det livlige Nordhavn, hvor stilfuld indretning og storbyens puls skaber en stemning af afslappet elegance. Her kan du vælge mellem innovative retter og velkendte favoritter, serveret med fokus på smag og præsentation. Efter middagen kan du nyde en cocktail i den indbydende bar – en perfekt afslutning på en gastronomisk weekend i København.

Naturen kalder - Find ro i grønne omgivelser
Drømmer du om en weekend omgivet af skov, strand og rolige landskaber? Sjælland byder på fantastiske naturområder, hvor du kan trække vejret dybt og lade tankerne vandre.
Masser af udendørs aktiviteter nær Comwell Holte
Comwell Holte er det ideelle valg for dig, der elsker skovens ro og udendørs aktiviteter. Hotellet ligger tæt på Rude Skov, hvor du kan tage på vandreture, cykle i det kuperede terræn eller blot nyde stilheden væk fra hverdagen.
Ren afslapning og idyl hos Comwell Borupgaard
Længere mod nord, tæt på Helsingør, ligger Comwell Borupgaard i Nordsjællands idylliske omgivelser med både skov og strand i nærheden. Her kan du tage en afslappende gåtur i de omkringliggende skove, før du nyder herregaardens afslappende spafaciliteter - vores udendørs hottub og sauna med udsigt til skoven venter på dig!
Lokale råvarer og fantastiske smagsoplevelser hos Comwell Roskilde
Comwell Roskilde ligger i naturskønne omgivelser tæt på fjorden. Her kan du starte dagen med en tur langs vandet og afslutte med en middag, hvor lokale råvarer skaber rammen om smagsoplevelser i særklasse. En skøn kombination til det perfekte weekendophold.

Kultur og byliv - Oplev Sjællands mange seværdigheder
Fra historiske slotte til charmerende byliv – et weekendophold på Sjælland åbner døren til et væld af kulturelle oplevelser. Her kommer nogle ideer til, hvordan du kan kombinere din weekend med spændende udflugter og mindeværdige oplevelser.
Comwell Copenhagen Portside er placeret tæt på Københavns største attraktioner. Udforsk Tivoli, Nyhavn og de mange kunstmuseer, inden du vender tilbage til hotellet og går omkuld i et af vores komfortable værelser. Næste morgen kan du starte dagen med vores indbydende morgenbuffet, hvor vores store udvalg af morgenmadsfavoritter giver den perfekte start på endnu en oplevelsesrig dag i København.
Comwell Borupgaard er en oplagt base for at opleve Kronborg Slot i Helsingør, hvor Shakespeares Hamlet stadig lever i de gamle mure. En tur til Louisiana Museum of Modern Art er også en mulighed, hvis du ønsker en weekend med kunst og inspiration. Efter en dag fyldt med kulturelle oplevelser kan du slappe af i Borupgaards spa og lade roen sænke sig.
Comwell Køge Strand ligger perfekt, hvis du vil kombinere afslapning med en tur gennem Køges historiske bymidte. Her kan du gå på opdagelse i gamle bindingsværkshuse og besøge unikke butikker.
Romantisk weekendophold på Sjælland – Tid til hinanden
Skab uforglemmelige øjeblikke sammen hos Comwell Borupgaard, hvor velvære og nærvær går hånd i hånd. Nyd et romantisk weekendophold med adgang til AquaSpa, dampbad og Danmarks første brechelbath, der både beroliger og stimulerer sanserne. Forkæl jer selv med en afslappende behandling eller en saunagus med aromatiske dufte, tilrettelagt af erfarne gusmestre.
Efter en dag med ro og fordybelse kan I nyde en middag i den stemningsfulde Restaurant Linden og runde aftenen af med et glas vin eller hvad end der frister. Her får I tid til hinanden i naturskønne rammer – den perfekte pause fra hverdagen.
Dit weekendophold på Sjælland venter!
Hvad enten du drømmer om storbyens energi, en weekend med gourmet, naturoplevelser eller et afslappende spaophold, har Comwell et weekendophold for dig!